Du forlater nå nettsiden www.levemedadhd.info. Denne linken går til en nettside hvor vår Retningslinjer for personvern ikke gjelder. Klikk på OK for å gå videre.

Medisinering

Det er nok av vitenskapelige bevis på at legemidler er effektive i behandling av ADHD. ADHD-legemidler bidrar til å forbedre de viktigste symptomene på uoppmerksomhet, hyperaktivitet og impulsivitet. Det finnes en rekke medikamenter som er tilgjengelige. Noen barn får bedre resultater fra ett legemiddel, mens andre har mer nytte av et annet. Legen som skriver ut resept bør derfor jobbe tett med pasienten og hans familie for å finne riktig medisin og riktig dose for hvert enkelt individ.

"Medisiner har en tendens til å øke oppmerksomheten, redusere distraherbarheten og forbedre evnen til å fokusere." (Kilde: Børneliv i kaos – om børn og unge med ADHD. 2012)

Hvordan fungerer ADHD-medisiner?

Lave nivåer av visse nevrotransmittere i hjernen som regulerer muskelkontroll, oppmerksomhet, organisering, planlegging og beslutningstaking kan føre til ADHD. Disse stoffene kan økes eller brukes mer effektivt ved hjelp av ADHD-medisiner, noe som kan føre til en rekke atferdsmessige og studierelaterte forbedringer.

Medisiner har en tendens til å øke bevisstheten, redusere distraherbarheten og forbedre evnen til å fokusere. De gjør det lettere å stoppe opp og reflektere over konsekvensene ved en væremåte. Legemidler lærer ikke bort ny atferd, men gjør at personen kan fokusere på nye ferdigheter. (Kilde: Børneliv i kaos – om børn og unge med ADHD. 2012)

Forskning viser at ADHD-medisiner forbedrer samspillet mellom foreldre og barn, oppmerksomheten i klasserommet og på skolen, og arbeidsprestasjoner.

Hvordan virker ADHD-medicin på børn og unge?

Forskellige former for centralstimulerende midler (CS) er førstevalget ved medicinsk behandling af børn og unge med ADHD-symptomer. Det gælder både i og uden for Danmark. CS-medicin kan indeholde forskellige virksomme stoffer (for eksempel methylphenidat, dexamfetamin samt en kombination af dex- og levoamfetamin) og sælges under forskellige produktnavne. Disse midler kan have forskellig effekt på forskellige individer afhængigt af deres sygdomsprofil. De har desuden forskellig virkningstid, hvilket også kan have indflydelse på, hvilken medicin lægen vælger at ordinere. Spørgsmålet om CS og risikoen for fremtidige misbrugsproblemer er blevet diskuteret flittigt. Studier har vist, at CS ikke medfører nogen form for eufori eller rus ved behandlingen, og der er ikke blevet påvist nogen risiko for dosisøgning. (Kilde: Børneliv i kaos – om børn og unge med ADHD, 2012)

Sundhedsstyrelsens behandlingsanbefalinger
  • Medicinsk behandling er blot ét element i et multidisciplinært behandlingsprogram, som også indeholder psykosociale og pædagogiske indsatser.
  • Den medicinske behandling skal individualiseres og være baseret på et samspil med patienten og lydhørhed over for patientens livssituation og oplevelse af behandlingen.
  • Opfølgning af effekt og sikkerhed i sundhedsdata- og kvalitetsregistre er essentiel. Det er derfor vigtigt, at den person, der ordinerer medicinen, registrerer behandlingen i de tilgængelige registre.
  • Risikoen for klinisk signifikante hjerte-kar-bivirkninger er lille, men skal altid vurderes, inden der indledes en medicinsk behandling af ADHD.
  • Centralstimulerende medicin (CS-medicin) og atomoxetin kan have en negativ indvirkning på børns højde.
  • Eventuel epilepsi skal være grundigt afdækket inden ordinering af CS-medicin eller atomoxetin. Ved samtidig skadelig brug eller afhængighed skal risikoen for fejlanvendelse vejes op imod risikoen for underbehandling af ADHD.
  • Behandling med CS-medicin med hurtig virkning og kortvarig effekt indebærer en højere risiko for skadelig brug eller afhængighed end behandling med mere langtidsvirkende præparater.
  • Risikoen for videresalg eller anden spredning af receptpligtig CS-medicin skal tages i betragtning. 

 

Personene på bildet har ingen relasjon til innholdet.